Ved ethvert nybyggeri, ombygning og tilbygning skal der udføres en beregning af det kommende færdige byggeri´s varmetab/ energiforbrug, som skal bruges ved myndighedsbehandling af projekter.
Beregningen ligger til grund for hvordan byggeriet skal udføres. Det gælder både konstruktionsopbygning af gulve/vægge/lofter, men især også de tekniske installationer såsom vand/varme/ventilation.
Hvis de beregnede konstruktioner ikke efterfølges, eller hvis der eksempelvis udføres en anden vand/varmepumpe eller et andet ventilationsanlæg end angivet i beregningen, så vil der skulle udføres en ny tilrettet energirammeberegning ved byggeriets afslutning.
Beregningerne udføres i programmer som er tilpasset de sidste nye energikrav.
Herved kan der udarbejdes projekter som lige netop opfylder energikravene, eller der kan udføres modeller for lavenergihuse i alle klasser.
Vi udfører energirammeberegninger og varmetabsberegninger for alle nye parcelhuse samt til-/ ombygninger.
Også for byggerier som vi ikke selv projekterer.

KONTAKT OS