Inden du underskriver købet af din nye bolig, kan det betale sig at få en byggeteknisk rådgivning fra en ekspert, som varetager dine interesser.
Sammen med den Bygningssagkyndige fra Lemvig Arkitektkontor ApS gennemgår du ejendommen – fra kælder til kvist – og alene med fokus på dine interesser og de tanker, du gør dig om din nye bolig.
Som køber har man behov for mere end en Tilstandsrapport og en ejerskifteforsikring, når man køber bolig.
Tilstandsrapporten tager nemlig afsæt i husets alder og generelle stand ved besigtigelsestidspunktet, men omhandler ikke nødvendigvis alle de andre forhold, du som køber har behov for at få afdækket.
En ejerskifteforsikring er en god sikkerhed for uforudsete udgifter til istandsættelse af skjulte fejl og mangler, som tilstandsrapporten ikke nævner, for eksempel på grund af manglende adgang til konstruktioner eller andet, men den dækker langt fra alt.
Ejerskifteforsikringen indeholder nemlig en række forbehold for dækning afhængigt af tilstandsrapportens indhold.
Endvidere reduceres forsikringsdækningen ved en potentiel skade ofte i forhold til bygningens alder – og der modregnes en selvrisiko på minimum 5.000 kroner for hver enkelt forhold. Det udbetalte beløb fra ejerskifteforsikringen er derfor i mange tilfælde langt fra den udgift, som du reelt har til udbedring af potentielle skader.
Med Lemvig Arkitektkontor ApS får I en professionel sparringspartner til at gennemgå boligen, inden I skriver under. Og I bliver afklaret om, hvorvidt dette er den helt rigtige bolig for jer.

Folder/udskrift til opslagstavlen

KONTAKT OS