Hvorfor arkitekt

Tænk energirigtigt
Ideer og visioner
Rådgivning og byggestyring
Indflytning

Grund og Lokalplan
Når man nu har besluttet sig for at bygge hus, så er det en kompleks sag, men også meget spændende proces man skal igennem.
Man ser på huse og grunde.
Og når man så er ved at købe grund, så må man se på lokalplanen, for at se om ens ønsker om beliggenhed og byggestil kan opfyldes.
Allerede her kan det være godt at kontakte en rådgiver, som kan være behjælpelig med at nærlæse og “oversætte” lokalplanen, som ikke altid er lige klar i sine vendinger og restriktioner , — må der f.eks. bygges i 1 eller 1½ eller 2 plan.
Det vil også være vigtigt at sætte sig ind i grundens jordbundsforhold, samt evt om der har været en tidligere jordforurening.
Er grundens topografi og orientering i øvrigt egnet til at dit hus kan orienteres med opholdsrum og have mod syd?
Når så grunden er købt, og man starter på at planlægge sit drømmehus, er det igen lokalplanen som først gennemgås.

  • Byggelinier

Dele af grunden som kommunen har bestemt der ikke må bygges ud over

  • Afstand til skel og nabo
  • Højder på byggeri i forhold til egen grund samt nabogrunde
  • Facadeudformning, taghældning eller fladt tag, materialevalg (mursten, beton, træ eller andet).
  • Bebyggelsesprocent.

Disse er nogle af alle de bestemmelser og restriktioner som kommunen har lagt for beboelsesområdet.

Tænk energirigtigt:

Nye energikrav gør, at der i dag er lagt et loft på hvad det enkelte hus må bruge af energi – (varme, vand ,elektricitet)
Disse krav har ændret en stor del på bygningskonstruktioner og byggemetoder.
– Isoleringstykkelsen er væsentlig forøget.
– Tætheden i husene er der virkelig strammet op om.
Orientering af husets facader ( især dem med stort vinduesareal) har meget at sige i energirammen.
Energien beregnes ud fra husets areal, og så ud bl.a. ud fra hvor store overflader huset har mod det fri.
Et hus som kun har 4 sider har ikke så megen overflade mod det fri, som et hus med vinkler eller udbygninger.
Et hus bygget som en Igloo vil have mindst overflade mod det fri.
Det er ikke ligegyldigt hvilket varmeanlæg man bruger. Alternative energiformer som jordvarme og solvarme er med til at give så mange plusser i energirammen, at det er nemmere at lave et mere kantet grundrids eller et større vinduesareal.
Fjernvarme er også godt, derefter oliefyr. Elvarme er den energiform der bliver straffet hårdest.
Det gør det attraktivt at få et genvex anlæg installeret i et nyt hus.
Så ret hurtigt i processen er der mange ting der skal besluttes, og indtastes i en energirammeberegning.
Hertil kommer, at driftsøkonomi og også forbedrede indeklima- og komfort forhold gør lavenergibyggeri attraktivt og let videresælgeligt til en god pris.

Komfort:
Et energirigtigt hus er også et komfortabelt hus. Her er stilhed, god akustik og lydisolering, afbalanceret ventilation, kontrolleret luftfugtighed, ingen træk og intet kuldenedfald.
Hertil kommer så ejerens rene energimæssige samvittighed.
Ideer og visioner — Trends

Form og funktion:
Byggeriets udseende (facaderne) samt hvordan huset fungerer i praksis (rummenes størrelse, brugbarhed, beliggenhed i f. t. hinanden ) skal helst hænge sammen.
Det betyder at du ikke udelukkende kan fokusere på en god og funktionel planløsning, hvis det medfører en grim facade, men på den anden side heller ikke tegne en smuk facade, hvis det medfører en dårlig planløsning. Facade og planløsning – form & funktion – må derfor bearbejdes sideløbende.
Ved planlægning af boliger er følgende stikord typisk relevante for planløsningen.

  • Rumstørrelser, antal og – typer?
  • Rummenes placering i forhold til hinanden, sollys og udsyn.
  • De enkelte rums indretning (skabsplads, kan man komme omkring møblerne etc.)
  • Hvordan er flowét i rummene? Forstil dig både hverdagsagtige og festlige situationer? ( skal boligen være åbent eller kunne aflukkes fra resten af boligen?)
  • Hvordan fungerer rummene med små børn (pusle-legeplads), lidt større børn (som bl.a kommer strygende med mudrede gummistøvler) og unge mennesker (som måske gerne vil være lidt sig selv ind imellem)?
  • Skal der være et eller to badeværelser.
  • Etc., etc….

Lys og skygge:
Lysetes karakter er en afgørende faktor for vores oplevelse af rum.
For dagslysets vedkommende er følgende faktorer vigtige:
Vinduernes størrelse, deres placering i rummene og deres orientering mod verdenshjørnerne
Vigtig er også arten af skygge – en evt solafskærmning ( feks i form af en coating af ruden, tagudhæng, markiser)

Trends:
Vi har svært ved at bygge huse, der skal holde i 100 år, – når vores teknologi, levevilkår og livsstil forandrer sig markant hurtigere.
Vi må prøve at bygge, så indretningen af huset kan flyttes ved en ændring af familiemønstret.
Trenden må siges at være at bygge energirigtigt.
Vi vil gerne have store vinduespartier, men samtidig skal vi have stor skygge på facader/vinduer og så isolere bedre for at holde energirammen.
Endvidere en fremtidsløsning med miljørigtig energiform…………

  • jordvarme
  • solvarme
  • vindenergi

Populære tiltag i idefasen er bl.a.
Hjemmekontor, samtalekøkken, wellnessrum, walk in closet, spisekammer, air-condition, IHC (intilligent el-løsning.
Rådgivning / Byggestyring

Rådgivning:
Der er mange beslutninger at træffe om materialevalg, køkken/bad, trægulve, fliser, tagsten undertag mm.
Allerede i planlægningsfasen er det vigtigt at opstille præcise funktions- og kvalitetskrav, samt krav til energiforbrug og vedligeholdelse.

AB 18:
AB 18 er Regelsættet mellem bygherre og entreprenør, og det er bygherres sikkerhed ved husopførelse.
Det har status som “byggeriets bibel”, og omhandler tvisters afklaring og retningsliner for typiske procedurer ved byggeriets udførelse.
Denne bør / skal indgå i kontraktskrivelsen.

Byggestyring:
Når man har fået tegnet et hus og der er indhentet byggetilladelse, kan man så fortsætte med sin rådgiver om at få indhentet tilbudspriser fra forskellige entreprenører.
Man kan få rådgiveren til at afholde byggemøder og føre ugentlig tilsyn med byggeriet, så man som bygherre kun har en person at forholde sig til vedr de problemer som altid uvægerligt kommer ved opførelsen af et nybyggeri.
Rådgiveren sørger så for en aflevering af byggeriet, samt at der udføres mangelbedring og 1 og 5 års eftersyn.
Forlang at byggeriet afleveres færdigt til en fast aftalt dato, og at der falder dagbøder hvis deadlinen overskrides. Det er ikke særlig sjovt at skulle flytte i campingvogn ved siden af et halvfærdigt hus.

Pris for rådgivning:
Rådgivning kan opdeles i flere etaper.

Skitseforslag:
Et møde mellem bygherre og rådgiver hvor der drøftes ideer og ønsker, samt lokalplan.
Herefter udfører arkitekten et skitseforslag.
Et møde med fremlæggelse.

Hovedprojektering:
Herefter gives pris på udførelse af tegningsprojektering og materialebeskrivelse samt energirammeberegning til myndighedsbehandling.
Dette tegningsmateriale bruges også til tilbudsindhentning fra håndværkere.

Tilsyn:
Så kan rådgiver stå for tilbudsindhentning, byggestyring under opførelse af huset med byggemøder og referat samt økonomistyring. 1 og 5 års eftersyn.
Honoraret samlet for det er meget individuelt , men priserne ligger på 3 – 5 % af samlede håndværkerudgifter til byggeriet for nybyggeri, og 5 -10 % for erhvervsbyggeri.

Indflytning
Når byggeriet er færdigt, er det bygherrens ansvar at få udført en energimærkning.
Energikonsulenten beregner så huset ud fra de faktiske forhold og med de ændringer som er opstået undervejs. Derfor er det vigtigt at følge de materialeanvisninger og tegninger som er udført ved projekteringen, for ellers kan det være at energimærkningen ikke holder, og det er så bygherrens ansvar ( eller håndværkerens hvis han lige har købt noget billigt isolering i polen eller et billigt oliefyr med en dårlig virkningsgrad.
Og så kan huset ikke godkendes……..kommunen kan forlange det lovliggjort.

Til slut:
Få evt udført en tæthedsprøve. Et nybygget hus skal kunne bestå en tæthedsprøve i 5 år

KONTAKT OS